Fri fragt ved køb over 499 kr. - Porto 49 kr.

200,00 kr

Oversat og gendigtet af Rigmor Kappel Schmidt

2021. Personlige beretninger om livet som fange i det 16. århundrede. Softcover. 156 sider. Illustreret. Udgivet af forlaget TRYK16.

I 1500-tallet opbragte kaperskibe fra Nordafrika skibe på Middelhavet. Passagerer og besætning blev sejlet til Algier eller andre kystbyer, hvor de blev solgt som slaver eller holdt som løskøbelsesfanger. Den skæbne overgik Miguel de Cervantes, og da hans familie ikke var rig, måtte han vente fem år på, at det lykkedes at løskøbe ham.

I 1615 udkom skuespillet Fangegårdene i Algier. Skuespillet lægger hårdt ud. En flok korsarer fra Algier går i land på en spansk kyst og tager fanger. Tilbage i Algier følger vi udvalgte fanger. I ét plot efterstræbes de spanske elskende don Fernando og Costanza af et maurisk ægtepar, Halima og Cauralí. I et andet henvender den rige maurerinde Zahara sig til fangen don Lope og beder ham hjælpe sig til Spanien.

Sidehistorierne giver indblik i de kristnes problemer i fangenskab: Der er den gamle far og hans to sønner, som er i fare for at renegere, altså afsværge den kristne tro. Vi følger Hazéns udvikling fra renegat til at ville vende tilbage til kristendommen. Der er historien om sakristanen, der fungerer som skuespillets morsomme indslag. Hans skarnsstreger udgør et skuespil i skuespillet, idet han med sine løjer parodierer det overordnede skuespil om korsarerne, der forlanger løsepenge for deres fanger.

Efter hjemkomsten skulle Cervantes redegøre for sin tid i fangenskab. Redegørelse for livet som fange i Algier giver os et indblik i et hjørne af Middelhavets historie. Den belyser en periode i Cervantes’ liv og den danner baggrund for skuespillet.

Der er tale om to centrale tekster fra en af verdenslitteraturens allerstørste forfattere. Teksterne byder på et sensationelt og elementært spændende indhold, som tilmed er formidlet fra et selvoplevet perspektiv, hvilket var en sjældenhed i det 16. og 17. århundredes litteratur.

Teksterne og Rigmor Kappel Schmidts efterord giver et unikt indblik i, hvordan almindelige europæere har oplevet mødet med den islamiske verden. Cervantes’ oplevelser stammer således fra en tid, hvor kristne i fangenskab måtte skaffe penge, mange penge, hvis de ville gøre sig håb om at blive løskøbt fra fangenskab og slaveri.

De to tekster formidler oplevelsen af et omvendt styrkeforhold mellem Europa på den ene side og Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika på den anden side. En tankevækkende kontrast til vores egen tid.

Translation missing: en.general.search.loading