Forlagsdyret - Axolotl
Dyr er populære som forlagslogo – Gyldendal har sin trane. Penguin har sin pingvin. Kronstork har sin kronstork. Vores forlagsdyr er lidt mere eksotisk. Det stammer fra Mexico og er valgt med største omhu som en hyldest til en forfatter, vi har meget kær: Julio Cortázar. Forlagsdyret er en axolotl.
Filologerne diskuterer, om navnet axolotl – som kommer fra aztekernes sprog nahuatl – stammer fra alt, som betyder vand, og xololtl, som betyder hund, eller om navnet er afledt af navnet på aztekernes dødsgud Xolotl, som ifølge myterne antager en amfibisk form for at undgå eksil.
Axolotlen er en vandlevende halepadde med den særlige egenskab, at den altid er i larvestadiet og ikke undergår metamorfosen til voksenstadiet. Ydermere er den i stand til at regenerere sig selv – mister den fx et ben, vokser et nyt ben ud samme sted. Den genskaber sig selv.
I Julio Cortázars fantastik-novelle ”Axolotl” introduceres man til axolotlen som et transparent-lyserødt dyr med et udtryksløst, trekantet og aztekisk ansigt. Øjnene er livløse, munden en usynlig ridse, og på hver side af hovedet skyder tre små koralrøde grene frem, som jævnligt hæver og sænker sig. Fødderne har tæer med bittesmå menneskeagtige negle. Videre fortælles det, at axolotlerne er tyste og ubevægelige dyr, der som forstenede fæster deres blinde, men samtidig nådesløse blik til de besøgende i akvariet. De har intet sprog, og deres fysiske aktivitet begrænser sig til umærkelige bevægelser med benene og pludselig svømmen.
Fortælleren beretter fra en axolotls krop om sin fortid i en menneskekrop. Dengang gik han ofte i Jardin des Plantes – botanisk have – i Paris, hvor han fascineredes af de små ubevægelige axolotler og deres mystiske øjne. De små væsner tryllebandt ham i en sådan grad, at han efterhånden aflagde dem besøg dagligt. Og en dag gled hans bevidsthed umærkeligt fra menneskekroppen over i axolotlens krop.
Skjødts forlagsdyr og bomærke er vokset ud af denne fabel om en mand, som tryllebindes af den gådefulde axolotl og ender med selv – om end utilsigtet – at tage bolig i dyret.
Forlagsdyret er skabt af grafiker Nina Wolff Juhlin ud fra en tegning af kunster Niels Reumert.
Vild med Cortázar?
Læs om Slangeklubben – det danske Julio Cortázar-selskab
Læs om Autonatuterne på kosmostradaen
Læs oversætter Ane-Grethe Østergårds artikel om Julio og undergrunden
Læs oversætter Rigmor Kappel Schmidts Introduktion til Julio Cortázars hovedværk Hinkeleg
Læs professor Martin Zerlangs artikel Under Julio Cortázars paraply
Læs lektor Elena Ansoteguis artikel om Autonauterne på kosmostradaen