Chile, f. 1975
Alejandro Zambra har skrevet digte, essays, noveller og romaner, og han er i dag en af Latinamerikas mest spektakulære stemmer med et stort internationalt publikum fordelt på over tyve lande.
Tragikomedie og autofiktion
I Norden kender vi det blandt andet fra Helle Helle, Erling Jepsen og islandske Audur Ava Ólafsdóttir. Det tragikomiske. Det sted i litteraturen, hvor tragedien nærmer sig det ubærlige, men trods alt er til at fordøje, fordi komikken kommer os til undsætning. Alejandro Zambra lægger sig tæt op af den tragikomiske tradition og er samtidig et kontant chilensk svar på moderne autofiktion. Han insisterer på, at litteratur kun kan være netop det:
”Jeg mener, at alle bøger er autobiografiske. Det er en misforståelse at tro, at fiktion er lig med løgn. Det er mange forfatteres holdning, men fiktion er ikke det modsatte af sandheden.”
I 2007 blev Alejandro Zambra indlemmet i Bogotá39 – en antologi med et eksklusivt udpluk af tidens 39 bedste latinamerikanske forfattere under 39 år. Tre år senere føjede magasinet Granta ham til deres liste over Bedste unge spansksprogede romanforfattere.
Zambra er opvokset i Maipú, en forstad til Santiago de Chile, med Pinochets diktatur som barndommens tapet. Livet under diktaturet er et tema i romanen Måder at finde hjem på og spiller også en rolle i novellerne i Mine Dokumenter. Det er dog ikke det politiske, men det personlige og det nære, der er kernen i Zambras forfatterskab. Hans værker kredser om familiære relationer, kærlighed og mangel på samme, skilsmisse, barndom, religion og meget andet. Tematikker, der – tunge som lette – serveres i enkelt og tilgængeligt sprog med melankolien og ironien som faste følgesvende.
Han har modtaget en lang række litterære priser og blandt andet været stipendiat ved det prestigefulde Cullman Center på New York Public Library i 2015-16. Han bor i dag i Mexico City med sin kone og søn.
Pressebillede i høj opløsning
Foto copyright: Cristián Ortega Puppo
