Fri fragt ved køb over 499 kr. - Porto 39 kr.

160,00 kr200,00 kr

Et essay om at ældes - i 24 kapitler

Aase Schmidt (Danmark)

Essay. Softcover. 152 sider. 200 kr.

Årets julekalender - 20 % rabat frem til 1. december

“En kvinde i grå sweater, med pjusket hår og rynker om munden, stod foran mig og skrev på sin blok. Hun skriver, mens hun ser på spejlbilledet. Ikke om det, hun ser, men det, synet inspirerer til: Den finlandssvenske maler Helene Schjerfbeck, som engang tegnede sit ansigt frem mod døden, stadig mere nøgent, stadig mere renset. Indtil det var næsten forsvundet. Og hun hvisker ind mod de fire øjne og de to munde:
Jeg vil skrive mit ansigt med samme nøgne streg.”

Aase Schmidts essay om at ældes undersøger det flimrende erfaringsunivers, der bygges af levet liv, af klartseende refleksioner, af spontane nedslag i erindringen, af døden og dem, der var engang, af drømme og pludselige møder med fortiden.
Her spejler hun ikke alene sit eget liv, men holder også et spejl op for selve mennesket – her kan vi alle betragte os selv på lige fod med forfatteren eller se ind i den fremtid, der venter enhver.

Tillidsfuldt og åbenhjertigt folder hun livet ud i eksistentielle og universelle temaer, som vi alle sammen kan relatere til. Ung, midaldrende og gammel. Enten fordi vi genkender en oplevelse fra eget liv, eller fordi vi kender nogen, der er samme sted i deres liv.

Det klassiske essay har været genstand for fornyet interesse gennem de senere år, hvor blandt andre Søren Ulrik Thomsen og Lilian Munk Rösing har benyttet genren som redskab til at reflektere over personlige oplevelser af noget, som i bund og grund er universelt og vedrører enhver; opvækst og de steder, vi gennem livet knytter os til.

Aase Schmidt insisterer på at tale højt om noget, der på lige fod vedrører enhver, men stadig er omgærdet af en vis berøringsangst; aldring, døden og tiden, som går og skubber til alting. Med afsæt i den filandssvenske maler Helene Schjerfbeck – der igen og igen tegnede sit ansigt frem mod døden, stadig mere og mere udvisket – forsøger Aase Schmidt at tegne et ærligt billede af den både indre og ydre oplevelse af at blive gammel og se verden omkring sig ændre karakter.

Udgivelsen er støttet af VELUX FONDEN


Uddrag fra tidligere anmeldelser:

“Dramaet er komponeret med sikker hånd ... Ingen detalje er overflødig i dette stort anlagte, konsekvente værk ... Som roman har Himmel-
fotografen alle klassiske kvaliteter.”
Himmelfotografen, anmeldt af Rune J. Kähler, Kristeligt Dagblad

“... skrevet i et sprog, hvor det poetiske og det prosaiske, det drømmende og det virkelige, mødes, uden at det giver stød. Der er en lethed og en skønhed over ordene, og er de end præget af et vist vemod, er der lys forude –”
Den nøgne mur, anmeldt af Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

“Det er en smuk og klog lille roman om ’tidens ubegribelighed, årenes gådefulde forsvinden’, for nu at benytte en af dens mange fine formuleringer. Den er svær ikke at tabe sit hjerte til.”
Historien om mit hjerte, anmeldt af Preben Rasmussen, Flensborg Avis

 

Læs mere om Aase Schmidt


translation missing: en.general.search.loading