224,00 kr280,00 kr
Camila Sosa Villada (Argentina). Oversat af Liv Camilla Skjødt
Transroman. Softcover. 240 sider. 280 kr.
De forkerte er fortællingen om Camilas opvækst i en lille argentinsk provinsby med en alkoholiseret og voldelig far der fordømmer sønnen, der føler sig som pige, en mor der ikke magter at tage sig af barnet, og et liv i fattigdom og forsømmelse.
De forkerte er også fortællingen om Camilas transformation til tavestí - transvestit* - om at rejse til storbyen for at studere om dagen og prostituere sig om natten i Sarmiento Park. Her, i fællesskabet med sine transsøstre, får hun for første gang oplevelsen af at høre til et sted.
Sosa Villadas sprog er på én gang poetisk og råt og favner al den vrede, sorg, smerte, bitterhed, vold og desperation, der knytter sig til den udsatte og sårbare tilværelse som transperson i et konservativt og heteronormativt samfund.
* Det spanske ord travestí er efter nøje overvejelser oversat til transvestit i den danske oversættelse. Ordet transvestit betragtes i vestlig sammenhæng i dag af mange som en nedsættende betegnelse. Men Camila Sosa Villada har - blandt andet i flere interviews - understeget, at hun ikke betragter sig selv som transperson i vestlig og politisk korrekt forstand, men netop som transvestit - for hun ved ikke, hvad det vil sige at være født som kvinde rent biologsik, og blandt andet af den grund insisterer hun på betegnelsen transvestit, når hun omtaler sig selv.
"Vild og magisk"
- Torrey Peters
"Den vigtigste bog jeg har læst om seksualitet siden Jean Genet"
- Édouard Louis
Camila Sosa Villada optræder på LOUISIANA LITERATURE i august 2023:
VESTSCENEN
Torsdag den 17.08.23 kl. 18.30
Interview ved forfatter Peter Adolphsen
Oplæsning ved skuespiller Marie Bach Hansen
KONCERTSALEN
Lørdag den 19.08.23 kl. 14.00
I samtale med Hernan Diaz
Moderator Peter Adolphsen
De forkerte har modtaget flere store franske priser:
- Grand Prix de l'Héroïne Madame Figaro - 2021
- PRIX SOR JUANA INÉS DE LA CRUZ - 2020
- Sélection Cultura Rentrée hiver - 2021
- Sélection Fnac Rentrée hiver - 2021
SIGNATUR. Serie for identitet
Læs om modtagelsen af romanen i USA i The New Yorker
Læs mere om Camila Sosa Villada
Udgivelsen er støttet af PROGRAMA SUR