Fri fragt ved køb over 499 kr. - Porto 49 kr.

30,00 kr250,00 kr

Alejandro Zambra. Oversat af Ane-Grethe Østergaard. Omslag: Leo Scherfig

2019. Noveller. Softcover. 263 sider.

Med et borende blik og en afdæmpet ironisk distance til selv den alvorligste sag har Zambra spundet elleve meget forskellige og samtidigt tæt forbundne noveller over livet i en chilensk forstad fra begyndelsen af 80’erne og frem.

”Mine dokumenter” er fortællingen om at huske tilbage, om at kortlægge hukommelsen på en gammel Olympia, om at vokse op under Pinochets diktatur i et middelklassekvarter i Santiago de Chile. Om at få sin første computer og opdage, at skriften pludselig bliver en anden. Om menneskeskæbner og om relationer eller ikkerelationer mellem slægtninge, venner, par, voksne og børn.

Kynisk og vittig på en og samme tid. Akkurat som vi kender Zambra fra romanerne Bonsai, Træernes privatliv og Måder at finde hjem på.

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond

***

”Ingen af novellerne i ”Mine dokumenter” ligner hinanden. Nogle er lette at forstå, andre er svære, men de er alle sammen overrumplende på en uforklarligt gribende måde.” – **** Jyllands-Posten

... en humoristisk, elegant og faktisk bare KLOG bog." – Information 

”Zambra skriver så let og flydende, at hans tekster nærmest læser sig selv. Samtidig med, at sproget rummer en spændstighed og en underliggende uro, der fænger fra første til sidste side i hver novelle. Det er ren læsefornøjelse, også selv om nogle af historierne indholdsmæssigt er hårde og langt fra feel good-genren.” – **** K’s Bognoter

Læs om Alejandro Zambra

 

Translation missing: en.general.search.loading