Fri fragt ved køb over 499 kr. - Porto 49 kr.

100,00 kr200,00 kr

Mario Levrero. Oversat af Liv Camilla Skjødt. Omslag: Leo Scherfig

2019. Roman. Softcover. 180 sider. 200 kr.

En mand vender tilbage til Paris – hvor han måske aldrig har været før. Tre hundrede århundreder med tog har det taget ham at nå frem, men byen er kun en skygge af sig selv. Indhyllet i et flygtigt slør af død og drømme. Noget har drevet ham tilbage, men hvad? Kort efter sin ankomst bliver han spærret inde på Asyl For Værdigt Trængende, bevogtet af gendarmer, mens tyskerne rykker nærmere, og skuddene brager i gaderne …

Mario Levrero introducerer på ny – som en slags spejling af Kafka – et absurd, mareridtsagtigt og til tider klaustrofobisk univers, hvor de dunkle grænser mellem drøm og virkelighed udviskes og flyder sammen. Denne gang med verdensbyen Paris som scene – en diametral modsætning til den afsidesliggende flække, vi mødte i Byen, der er første bind af Utilsigtet trilogi.

Utilsigtet trilogi består – som navnet antyder – af tre selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Byen (1970), Paris (1980) og Stedet (1982). De blev som udgangspunkt ikke skrevet som en trilogi, men Levrero blev efterfølgende klar over den tematiske sammenhæng og navngav dem spøgefuldt under denne samlende titel. I alle tre historier følger vi en evigt tvivlende hovedperson, der som konsekvens af helt banale beslutninger ender – fuldkommen utilsigtet – i de mest absurde situationer, i labyrinter af omveje, blindgyder og faldlemme.

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond 

***

”At læse Mario Levreros Paris er lidt som at være på tur i en kafkask og klaustrofobisk, mørk og mareridtsagtig version af en tivoliforlystelse, noget i retning af spøgelsestoget, rutsjebanen og hurlumhejhusets spejlkabinet i ét. Det er sært, svært at følge med, nogle gange næsten skræmmende – men også ret sjovt og under alle omstændigheder uimodståeligt dragende.” – ★★★★ K’s bognoter

”I ægte Kafkastil tager han sin læser i halskraven og slæber dem ind i sin verden, som er forunderlig, sær og drømmeagtig på den allerbedste måde. Historierne er spækket med humor og fremstiller mennesket i al dets herlighed, fortabelse og usikkerhed.” – Skriv for livet

 

 

Læs mere om Mario Levrero

Læs om Byen

Læs om Stedet

Læs journalist og Levrero-ekspert Pablo Silva Olazábals artikel Mario Levreros sko


 

Translation missing: en.general.search.loading