Levering kun 35 kr. - Gratis ved køb over 300 kr.

150,00 kr

Juan José Arreola. Oversat af Ane-Grethe Østergaard. Omslag: Jessica Heick

2017. Noveller og andre tekster. Softcover. 180 sider.

Med ”Fabularium” har mexicanske Juan José Arreola skabt et vidunderligt fascinerende værk, der fabulerer over vores umiddelbare forventning til verdens indretning og menneskers og dyrs adfærd. Sammen med argentinske Julio Cortázar og Jorge Luis Borges kaldes Juan José Arreola for novellens fornyer i Latinamerika.

”Fabularium” er ikke historiefortælling i klassisk forstand, men en legende refleksion over de mest eksistentielle vilkår i livet, tilsat fantastiske, absurde og tragikomiske elementer. Blandt de besynderlige karakterer, vi møder i Arreolas palet af essay, fabel, brev og reklame, tæller købmanden, der kan bytte din kone til en ny model; gøgleren, der optræder med en dresseret kvinde; myren, der gør et mærkværdigt fund og bliver ophøjet til helgen i sin myretue; Leonardo da Vinci i samtale med sin lærling, og togpassageren, der er fanget på en imaginær station i ingenmandsland.

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond. 

***

”Juan José Arreolas prosa er i enhver forstand fabelagtig litteratur. Nu fås han endelig på dansk … Det er sært og forførende at læse Arreola, og det er en sproglig fest, og hvis man fornemmer, at der er noget stort på færde her, så fornemmer man ikke forkert, for Arreolas bidrag til den latinamerikanske novellekunst nævnes af kendere i samme åndrag som Julio Cortázars og Jorge Luis Borges’, og så kan det ikke blive større … så fint, at han nu også findes på dansk. Så fint. Latinamerika er rykket et litterært skridt nærmere, og dansk litteratur er blevet endnu lidt større. Det er faktisk ret stort” – ★★★★★★ Berlingske

”Skjødt Forlag kan med denne første udgivelse på dansk af den mexicanske forfatter Juan José Arreola (1918-2001) fejre en ny sejr i det lille forlags sympatiske ambition om at gøre ældre og nyere kvalitetslitteratur på spansk tilgængelig på dansk … Endnu engang kan man undre sig over, at en så markant latinamerikansk forfatter ikke tidligere er oversat til dansk. Til gengæld kan man glæde sig over, at han nu er tilgængelig i Ane-Grethe Østergaards flydende fordanskning.” – ★★★★★ K’s bognoter

Læs om Juan José Arreola

Læs oversætter Ane-Grethe Østergaards efterord til ”Fabularium”: Myreløven

 

translation missing: en.general.search.loading