Argentina, 1914-1984
”Enhver der ikke læser Cortázar er fortabt. Ikke at læse ham er en alvorlig, usynlig sygdom, som med tiden kan få frygtelige følger. Det er ligesom en mand, der aldrig har smagt ferskner. Han bliver stille og roligt mere og mere trist, betydeligt blegere og vil sandsynligvis lidt efter lidt tabe håret.” – Pablo Neruda
Cortázar tilhører den absolutte elite af forfattere, som fik deres gennembrud under den store opblomstring i latinamerikansk litteratur i 1960’erne og 70’erne, herunder Jorge Luis Borges, Mario Vargas Llosa, Gabriel García Márquez og Carlos Fuentes, og er en af de betydeligste argentinske stemmer i litteraturen gennem tiden.
Han blev født i Bruxelles, voksede op i Buenos Aires og slog sig i 1951 permanent ned i Paris i selvvalgt eksil i protest med Juan Peróns styre. Her fik han job som oversætter i UNESCO og har blandt andet forspansket Edgar Allen Poe. I Paris skrev Cortázar talrige romaner, novellesamlinger og essays. Hans hovedværk Hinkeleg fra 1963, som i den spansktalende verden har en status svarende til James Joyces Ulysses’ status i den dansk-angelsaksiske kulturkreds, udkom for første gang på dansk i 2017 – med 54 års forsinkelse.
Cortázar var også en mester som novellist og blev sammen med landsmanden Jorge Luis Borges og mexicanske Juan José Arreola betragtet som novellens fornyer i Latinamerika, og han læses og hyldes til stadighed af såvel almindelige dødelige læsere verden over som store ikoniske forfattere.
Axolotl
”Mor hjalp mormor i seng, hjalp hende af tøjet, børstede hendes hår og hjalp hende med natkjolen, alt imens jeg sad og læste Seremonier som var min nye yndlingsbog, og forsøgte ikke at se derind. Ikke nødvendigvis fordi mormor blev klædt af, men fordi det var min mor der gjorde det, og det virkede så intimt og privat, datteren der hjælper sin gamle mor, det var ikke beregnet for mine øjne, så i stedet sad jeg med blikket stift rettet mod bogen og forsøgte at lade den fylde mig.
Det var ikke svært, alle rummene i den var så åbne og blev hele tiden forbundet med hinanden på helt opsigtsvækkende måder. For resten ikke kun rummene, også karaktererne, som normalt var lukket om sig selv, kunne pludselig åbne sig og simpelthen gå lige ind i hinanden. En mand som stirrer på en axolotl i et akvarium bliver gådefuldt til en axolotl, der stirrer ud på en mand fra et akvarium. En brand i antikken bliver til en brand i samtiden. Så var der alle de andre mærkværdigheder der foregik. En mand begynder pludselig at gylpe kaniner op, det bliver et problem, en mindre katastrofe, hele lejligheden som han har lånt, er snart fuld af små, hvide kaniner.
Mor sagde godnat til dem derinde, kom ud, lukkede skydedøren i.
– Vil du have lidt kaffe? Eller er det for sent for dig? sagde hun.
– Jeg vil gerne have en kop kaffe, sagde jeg.
Jeg kunne virkelig godt lide novellerne, men skrive sådan kunne jeg ikke, det havde jeg ikke fantasi til. Jeg havde faktisk slet ikke fantasi, alt hvad jeg skrev, udsprang af virkeligheden og mine egne oplevelser.”
Min kamp, bind I, Karl Ove Knausgård,
oversættelse fra norsk af Sara Koch
Vild med Cortázar?
Læs om Slangeklubben – det danske Julio Cortázar-selskab
Læs om forlagsdyret axolotlen
Læs om Autonatuterne på kosmostradaen
Læs om Metro
Læs om Hinkeleg
Læs oversætter Ane-Grethe Østergårds artikel om Julio og undergrunden
Læs oversætter Rigmor Kappel Schmidts Introduktion til Julio Cortázars hovedværk Hinkeleg
Læs professor Martin Zerlangs artikel Under Julio Cortázars paraply
Læs lektor Elena Ansoteguis artikel om Autonauterne på kosmostradaen
Læs om Carol Dunlop
Foto copyright: privatfoto
